Danish dying – Begravelses koncept

Hvordan vil den moderne dansker begraves? Det spørgsmål havde jeg aldrig nogensinde tænkt over, før jeg blev stillet det på DSDH. Personligt hader jeg begravelser, så at få en opgave hvor man skulle komme med nye måder man kunne sige farvel til sine nærmeste passede mig egentlig ret godt.

Dette var faktisk det første projekt på højskolen, der var gruppearbejde. Sidst jeg havde lavet gruppearbejde, var helt tilbage da jeg gik på HTX. Så godt og vel 3 år siden.
Min gruppe var dog de sødeste og rareste mennesker man kunne forstille sig, så allerede fra start kunne jeg mærke at dette projekt nok skulle gå hen og blive godt.
Danish living

Starten af projekt gik mest på at brainstorme og tegne en masse forskellige ideer ned. Vi havde fået enkelte begrænsninger til projektet. Det skulle være indenfor den “kasse” som kan ses på billedet. Derudover skulle “begravelsen” være en form for ritual, men måtte ikke have religiøse symboler, såsom kors og lignende.
På et tidspunkt efter at være blevet enige om nogle få ting gik vi hver for sig, for at udvikle videre ud fra de tanker. Efter et stykke tid mødtes vi så igen og forklarede hvad vi var kommet frem til. Der blev vist skitser og forklaret til den store guldmedalje. Ideer manglede vi i hvertfald ikke, men hvilken skulle vi lige vælge?
IMG_0175Vi valgte ikke en ide, men kombinerede flere af vores ideer til et koncept. Selve vores ide kan måske ikke være så nem at se ud fra billedet, men! Bare rolig, det er slet ikke så svært at forstå. Man har selve rummet/kassen, hvor der er en stor tre dimensionel hexagon (math shit in your face!), hvor man placere asken eller andet fra den afdøde i. Den er så omringet af små “kugler”, så der bliver skabt et rum og en form for tryghed når man træder ind. Selve ideen er så man får udleveret en hexagon man enten kan vælge at skrive, tegne eller noget helt andet på for at mindes den afdøde. Samtidig med det kan man gå rundt og snakke med andre om gode minder og andet. På den måde bliver den triste oplevelse en smule mere positiv. Du sidder ikke på en bænk og bliver usikker på om du nu har glemt noget. Til sidst når man har tegnet, skrevet eller hvad man nu havde lyst til. Sætter man hexagonen på den store hexagon. Efter man har gjort det kan man gå ud og snakke videre, eller bare forlade ceremonien hvis man har det bedst med det.
Danish living-90Selve konceptet lyder selvefølgelig meget simpelt, men det hele skulle bygges i fuld størrelse. Det tog tid og det blev da også til et par sene nattetimer en aften eller to. Udover det gik der også meget tid med små modeller, visuel identitet og ikke mindst udklipning af alle kugler!
Vi kom faktisk så langt at vi fik navngivet vores ceremoni “Cuberal”. Der var mange underlige navne oppe at vende, men alle blev enige om at det var klart det bedste navn til vores koncept.
Der blev også udarbejdet logo og meget andet til selve ceremonien, men det var ikke der vi fik brugt mest tid. Så der er måske til et lille side projekt her efter højskolen, men det må tiden jo vise.

Projektet var super spændende, da jeg aldrig rigtig har arbejdet med denne form for koncepter og nytænkning før. Så det var en udfordring og dem er jeg faktisk blevet ret glade for efterhånden.
Så var der jo selvfølgelig alle de dejlige gruppemedlemmer jeg arbejdede sammen med. Alle gjorde deres for at projektet skulle gå godt, så man kan bestemt ikke klage over noget her.
Hele skidtet skulle bygges i fuld størrelse og det tog da tid. Vi lavede ikke mindre end 90 kugler, der skulle hænge. Det tog rigtig, rigtig, rigtig, rigtig lang tid at printe, klippe ud og folde dem.
Men det hele lykkedes heldigvis! Og det endelige resultat var jeg rigtig glad for. Jeg synes selv det blev rigtig godt. Fik faktisk den ide at når jeg skal begraves ville jeg faktisk ønske at det var på den her måde.

This slideshow requires JavaScript.

Stencil – Melankoli

Valgfag er et ord jeg ikke har hørt siden jeg gik på HTX. Utroligt nok er det næsten 3 år siden, men før eller siden kommer man jo til at høre disse ord igen. Og det var præcis hvad der skete efter godt 2,5 år uden valgfag. Pludselig stod jeg og skulle vælge valgfag igen, hvem havde dog troet det?

Efter at have nær studeret valgfagssedlen vi havde fået, var der bestemt ingen tvivl! Jeg skulle helt klart lære noget mere om stencils. Jeg har kun haft meget lidt erfaring med det, men har da prøvet på at lave lidt i ny og næ. Desværre var resultatet bare ikke så godt. Så jeg håbede derfor jeg kunne lære lidt nyt.

Inden vi overhovedet kunne komme i gang med at lave en stencil fik vi først et tema vi skulle holde os indenfor. Temaet var “Melankoli”.
Jeg gik på nettet og søgte lidt på det, for at få en fornemmelse af hvad jeg lige helt præcis skulle i gang med. Efter at have kigget lidt på nettet tog jeg med to svenske gutter til Randers, for at se om vi ikke kunne skyde et par billeder derinde som vi kunne bruge. Selvom Randers godt kan virke lidt kedelig og trist, fandt vi ikke noget der kunne bruges. Så det var direkte tilbage til “tegnebrættet”.
Da jeg ikke rigtig kunne komme på noget, gik jeg i stedet med til at hjælpe en af de andre med at tage nogle billeder i fotostudiet. Det var bestemt ikke nogen dårlig beslutning, for det var faktisk mens vi indstillede alt grejet jeg fik taget det helt perfekte billede. Dog fandt jeg faktisk først ud af det lidt senere, men det er ikke altid man skal kaste sig over den første og “bedste” ide man har.
stencil-billede

Efter at have udvalgt billedet, snakkede jeg lidt med vores lære Jimmy om hvordan og hvorledes jeg lige skulle gøre med billedet for at det kunne blive til en stencil. Det lidt specielle ved denne type stencil vi skulle lave er at det er flere lag, der danner det hele. Så derfor skulle billedet lige en tur igennem Photoshop, før det kunne printes ud og jeg kunne komme videre med projektet. Det var faktisk ikke det der tog tid at lave, men derimod det der kom efter, nemlig lime alle lag på pap og skære det ud. Jeg kan lige så godt starte med at sige man får ondt i fingrene! Og det var alle, som gjorde det. Et lille tip kan dog være at sætte lidt tape på sin skalpel. Det fandt jeg ud af der hjalp en smule. Så kunne man i det mindste holde ud at skære i lidt længere tid.
stencil-procesIkke nok med det gjorde ondt at skære de tre lag ud. Så tog det også ret lang tid! Det bedste var når der røg store stykker væk, så man virkelig kunne se der skete lidt og man blev lidt små irriteret, når man sad med de små detaljer.
Det lykkedes dog til sidst at blive færdig og jeg var nu klar til at spraye min stencil, wuhuu! Selvom det lyder nemt, så kræver det faktisk en del teknik og få det helt rigtige resultat med ens stencil. Så det var faktisk først ved 2. eller 3. forsøg jeg gjorde det godt nok. Det endelige resultat er jeg super glad for og den skal helt klart hænge i min kommende lejlighed i Kolding, men der går lige lidt tid før jeg kommer dertil.
stencil-resultat

Sidst men ikke mindst skal i bestemt ikke snydes for den kære Artur Johansson aka. Mr. Skumpa lille timelapse video over hvordan sådan en bandit (stencil) bliver lavet.

Serigrafi Tryk – Monkey Business!

Efter et rigtig hårdt projekt med typografi, bød endnu en mandag morgen efter fest og ballade på et nyt projekt. I ugen havde vi besøg af en gæstelærer ved navn Michael Rytz. Hvis du ikke ved hvem han er, så tjek eventuelt hans Instagram eller hjemmeside. Han har en helt speciel streg og laver bare de mest syrede tegninger, hvilket jeg er kæmpe fan af.

Projektet startede ud med vi skulle vælge et billede, hvor der var en god komposition eller noget helt andet ved. Herefter skulle vi scanne billedet ind på computeren.
scan1Mit billede blev fundet i en ældre bog omkring 1. Verdenskrig. Jeg vidste overhovedet ikke havd jeg skulle bruge billedet til, men der var bare så mange gode negative rum og andet i billedet der tiltalte mig. Så derfor blev jeg bare nød til at have det med i mit projekt.
Da vi så skulle til at i gang, fik vi besked på at finde to billeder mere vi skulle bruge. Så jeg gik i krig med at kigge flere forskellige bøger igennem.
leopard-scan

Det første af de to ekstra billeder jeg valgte, var af en leopard. Jeg synes det mønster deres pels danner er helt vild fedt! Jeg tænkte at det nok var godt at have lidt forskelligt og fra det første billede og så til det her, var der verdener af forskelle.

Maskine-scanDet sidste billede jeg fik valgt, var lidt mere i den tekniske og mekaniske ende. Jeg fandt en gammel bog med krigsskibe i. Her fandt jeg dette billede, hvor jeg tænkte at nogle af de mekaniskedele helt sikkert kunne bruges til noget.

Da vi så fik og vide hvad vi skulle bruge billederne til, var jeg faktisk rigtig glad for jeg havde valgt så forskellige billeder. Vi skulle nemlig forme en abe ud fra de tre billeder. Det var dog ikke hvilken som helst abe vi skulle bygge/forme vores abe udfra, men denne:
abe-startMin første tanke var bare “en abe med leopard skin, helt sikkert!”. Det kunne da kun blive godt. Så jeg gik i gang med at lave min lille søde leopard-abe.
Pelsen blev hurtigt smidt på aben, men nu kom det svære. Jeg skulle lave øjne, næse og mund. Hvordan fanden skulle jeg lige gøre det? Ved en tilfældighed kom jeg faktisk til at lave munden, men jeg synes egentlig det fungerede rigtig godt og derfra legede jeg bare med nogle metal fra mit mekaniskebillede.
Monkey-business-startMin søde lille leopard-abe endte derfor med at se sådan her ud. En vandskabning af en anden verden, men jeg synes nu den er helt igennem fantastisk! Hvis man kigger tilbage på de tre billeder jeg scannede ind. Kan man helt sikkert finde mange ting fra billederne, der er brugt til at forme aben.
Vi var dog ikke helt færdige med aben endnu. Vi skulle nemlig tilføje et ekstra “grafisk” lag ovenpå. Jeg begyndte at tegne alt mulig random shit ovenpå aben. Af en eller anden grund valgte jeg at scanne det ind og det passede bare perfekt til den åndsvage tankegang jeg havde haft, da jeg lavede aben.
Monkey-business-slutDer var flere der sagde min abe mindede dem om Jersey Shore og vil faktisk give dem ret i der er lidt af den stil over den. Men hey! Hvem har ikke brug for noget åndsvagt engang imellem?

Sidst, men ikke mindst skulle det hele printes via serigrafi tryk. Der er ikke mange steder, hvor man har mulighed for det. Så det var super fedt at prøve og der skete da også en del fejl, når man endelig var i gang med at lege. Jeg endte med at trykke min kære abe på T-shirt og der er flere, der har spurgt hvor jeg dog har købt dem henne.
Projektet var faktisk rigtig hyggeligt. Der var plads til at lave åndsvage og sjove ting, samt eksperimentere med tingene. Vi fik lavet mange underlige og forskellige aber, og jeg fik endda blandet lidt af mit med en af de svenske guldklumper.

This slideshow requires JavaScript.

Typografi poster – Welcome to Istanbul

Det klart hårdeste projekt jeg har haft her på “Den Skandinaviske Designhøjskole” indtil videre, må helt klart have været typografi projektet som jeg vil til at vise jer her.

Det hele startede en tidlig januar morgen kl 8.30 på grafisk. Her fik vi præsenteret vores nye projekt for ugen. Da jeg hørte ordet typografi tænkte jeg med det samme “YES! Fedt fedt fedt!”. Jeg havde altid drømt om at prøve at lave min egen skrifttype.
Alle fik en by og flere forskellige billeder fra byen, kort over byen eller lignende. Herefter fik vi og vide vi skulle lave vores skrifttype ud fra dem. Min første tanke var lidt “det kommer jo aldrig til at blive til nogen form for skrift”. Det skulle så vise sig at blive det fuldstændig modsatte! Jeg fik en by jeg aldrig selv har oplevet, nemlig Istanbul.

Allerede mandag sad jeg til sent ud på natten for at komme i gang med projektet, og det var bestemt ikke den eneste aften i denne uge hvor jeg sad oppe til klokken lort.
Tirsdag morgen havde jeg lidt at vise frem, da vi havde en hurtig gennemgang af hvad vi havde nået.
IMG_0140

Ud fra den hurtige gennemgang var der en af mine skitser jeg gik videre med. Her var formerne, der formede bogstaverne taget fra et kort over byen. Efter at have rettet lidt på skitserne, blev de scannet ind på computeren og jeg gik så i gang i Illustrator.

Vores typografi skulle ende med at blive printet på en A1 plakat. Så derfor skulle vi skrive en sætning til den by vi havde. Jeg var kommet frem til sætningen “If one had but a single glance to give the world”, så jeg havde 19 bogstaver jeg skulle i gang med at lave. Der var derfor ikke andet for end at komme i gang!
At forme et bogstav er nemt nok, men at få 19 forskellige til at passe sammen i stil, bredde og højde er noget helt andet. For så snart du ændre bare lidt på fx A, skal du måske også ændre på N og E. Så derfor var der meget “flueknepperi” i dette projekt.
Illustrator

Som man kan se på billedet har jeg været igennem bare tre forskellige slags S’er på dette billede, og jeg kan fortælle at der var mange flere end bare dem. Sådan var det på cirka alle 19 bogstaver jeg lavede.
Torsdag eftermiddag, dagen før vi skulle vise projektet frem, havde jeg kun to bogstaver på plads og kun skitser til resten. Så for at sige det pænt havde jeg travlt, MØJ travlt! På en eller anden måde nåede jeg og lave samtlige bogstaver og jeg var færdig kl 2.30 om natten. Lidt træt efter en lang aftens arbejde, men det hele blev fejret med en lille øl til sidst.
Den endelige plakat blev jeg faktisk rigtig glad for. Ikke mindst fordi der blev lagt så meget arbejde i den, men fordi jeg aldrig havde drømt om jeg kunne få noget ud af de billeder jeg havde fået.

This slideshow requires JavaScript.

Portfolio anno 2014

Så er tiden kommet til at lave portfolio. Sidste gang jeg lavede det var for 3 år siden, da jeg stadig gik på HTX i Holstebro. Dengang søgte jeg ind på visuel kommunikation i Haderslev, men det er anderledes i år. Der har jeg nemlig søgt ind på Kommunikationsdesign på Kolding Designskole.
20140407-135232.jpg

 

Så nu er jeg igang med at lave mit portfolio, der skal sendes med hjemmeopgaven som skal laves. Jeg har været meget i tvivl om hvordan jeg skulle sætte mit portfolio op, men jeg tror den endelig ide er ved at være der. Det eneste jeg mangler lige nu er en helvedes masse billeder, så der er lidt og vælge imellem. Så dagen i dag er gået med at finde ud af hvilke projekter jeg manglede billeder af og så få taget nogle super sweeeeeet billeder.
20140407-153726.jpg

Det eneste jeg mangler, når billeder altså er på plads, er egentlig bare og finde den helt rigtige skrifttype til mit portfolio. Så mon ikke mit kære portfolio nok skal blive fedt når jeg engang bliver færdig….

Skate or die – Part 1

“Skate or die”, som jeg så fint har navngivet mit lille projekt, startede ved et projekt på DSDH. Vi havde omkring analog tryk med linoleum og træ. Vi fik bare et overordnet tema vi skulle holde os indenfor. Temaet var “Superstar(s)”. Så ud fra det havde vi egentlig frit spil.

Så jeg begyndte og tænke lidt over hvem, der var en superstar for mig. Derfor kom jeg til at tænke på nogle af alle de idoler eller forbilleder jeg havde indenfor skating. Her poppede flere navne frem bl.a. Brian Aragon, Chris Haffey og ikke mindst Franky Morales. Sidst nævnte blev min inspiration til dette projekt.
IMG_3292Først prøvede jeg at finde et billede af ham, der kunne blive til et super fedt print, men jeg synes bare det var lidt for kedeligt at tage et billede af en person. Så derfor valgte jeg en af de rulleskøjter, som er blevet opkaldt efter ham.
Spørgsmålet var så bare, “hvad dælen jeg lige skulle gøre ved det?”. Efter lidt søgen efter inspiration på nettet, fandt jeg frem til at jeg skulle prøve og lave en origami version af rulleskøjten.
IMG_3287Alt dette foregik med papir og blyant. Så jeg gik i gang med at tegne rulleskøjten op og derefter dele den op i forskellige former, så det kom til at minde om origami.
Da jeg var helt færdig med at tegne den op, skulle den over på et stykke træ. Her blev der brugt et rigtig gammelt trick. Jeg havde næsten helt glemt denne metode, men da jeg gik i gang fik jeg flashback til dengang hvor man lavede mønter på papir. Her lagde man mønten under papiret og gik ellers amok med en blyant. Det var stort set den samme metode jeg brugte til at få min tegning over på det stykke træ jeg havde. Jeg vente papiret, så motivet pegede ned mod træpladen. Herefter gik jeg bare amok med blyanten og tegnede henover.
IMG_3297På denne måde fik jeg motiver over og kunne begynde at skære det ud. Det tog ikke lang tid at skære det ud, da det bare var små tynde linjer. Så det var hurtigt overstået. Nu var jeg faktisk klar til at printe mit træsnit.
IMG_3314For at få printet træsnittet på papir brugte jeg en rulle til at få fordelt tryksværte på træpladen. Så kan man enten trykke et stykke papir direkte på det og få et nogenlunde aftryk, eller man kan køre det igennem en presser. Det sidste får man klart det bedste resultat af, men der kan alligevel godt ske små analoge fejl når man gør det på den måde. Personligt synes jeg bare det tilføjer nogle rigtig lækre detaljer, når der sker disse fejl.
I dette projekt fik jeg virkelig eksperimenteret rigtig meget med forskellige måder at trykke på og især brugen af forskellige farve sammen og på samme tid. Det gav mange sjove print og ikke mindst nye ideer. Projektet sluttede alligevel ikke helt med print på papir, da jeg følte det kunne se super svedigt ud på en t-shirt, men det kommer der mere om senere.

This slideshow requires JavaScript.

Scream Drive – Folder

Det første projekt jeg har lavet her på “Den Skandinaviske Designhøjskole” er en lille folder, med en tilhørende plakat.

Til at starte med skulle vi trække et navneord, udsagnsord og tillægsord. Herefter skulle vi trække en titel til vores lille folder. For mig gav det ingen mening i starten. Jeg tænkte bare, “Fuck det får jeg jo aldrig til at blive til noget det her”.
Da vi så fik fortalt hvad vi skulle bruge de forskellige ord til gav det pludselig lidt mere mening. Vi skulle nemlig lave en Google søgning med det navneord, udsagnsord og tillægsord, som vi havde fået. Her skulle vi finde 50 billeder eller mere som vi synes så flotte ud.
Billederne skulle vi så sætte sammen med forskellige sætninger vi fandt i bøger, magasiner eller andet. Jeg synes det var ret underligt til at starte med. Alligevel fik jeg samlet 8 billeder og 8 sætninger jeg synes der kunne passe sammen.
IMG_2886Ud fra de 8 billeder jeg havde udvalgt skulle jeg lave en folder, der passede til min titel. Der var dog det lille problem at ingen af de billeder jeg havde udvalgt rigtig passede til min titel. Så derfor blev jeg nød til at finde helt nye billeder til det.
Efter at have været på jagt efter nye billeder begyndte jeg at skitsere ideer til min forside til folderen. Det blev alligevel til ret mange forslag, hvilket man også kan se ud fra mine skitser.
IMG_2905 IMG_2906Derfor skulle jeg prøve at vælge en ud og komme i gang med at lave min folder. Det endte faktisk ikke med en af de konkrete skitser, men en blanding af noget af det. Så mine skitse forslag blev næsten ikke brugt til noget, men uden dem var jeg nok aldrig kommet i nærheden af den forside jeg fik lavet.
IMG_2892Med forsiden havde jeg dog lidt problemer med at få placeret min titel ordentlig så man både kunne læse den, men også kunne se den for alt det fancy smarte der skete på forsiden. Inden jeg kom op med den endelige forside gik jeg faktisk igang med alt indholdet. Jeg blev nemlig ret frustreret over forsiden og valgte derfor at gå i gang med indholdet, for ikke at gå i stå.
Til sidste nåede jeg frem til min første “prototype” af folderen og den så faktisk ikke helt dårlig ud.

This slideshow requires JavaScript.

Efter jeg havde været i gang med indholdet og fået lavet denne første “prototype” gik det stærkt. Jeg ændrede stort set på det hele, bortset fra forsiden og den første dobbeltside. Her beholdte jeg nogle få ting. Jeg skiftede endda et af billederne ud og rykkede lidt rundt på det hele, for at der skulle blive en bedre historie ud af billeder og tekst.
Til sidst fik vi og vide at når man foldede vores folder ud, skulle der være en plakat på bagsiden. Så pludselig skulle jeg også finde på en ide til en plakat. Heldigvis havde jeg ikke brugt nogle af mine forside skitser. Så derfor gik jeg tilbage til dem for at finde inspiration til en plakat, så der var en sammenhæng mellem folder og plakat.
Det hele endte faktisk ud med at blive rigtig godt. Jeg havde slet ikke turde håbe på det ville blive sådan som det nu gjorde.

This slideshow requires JavaScript.

Så det første projekt jeg har lavede her på stedet bød på en masse nye udfordringer, arbejdsmetoder og meget andet. Derfor lærte jeg en masse nye ting i dette projekt. Jeg havde aldrig tænkt på at søge efter billeder udfra et navneord, udsagnsord eller tillægsord, og derefter sætte dem sammen med sætninger fundet i tilfældige bøger, magasiner og andet. Alligevel synes jeg ideen er ret sjov og kan sagtens se hvor man ellers kunne bruge dette.

DSDH

Den 5. Januar i år startede jeg på “Den Skandinaviske Designhøjskole”. Efter at have været hos Cykler.dk i over 2,5 år på fuldtid, var det tid til der skulle ske noget nyt. Det blev så et halvt år eller 5,5 måneder på den grafiske linje her på DSDH.
Så nu er der rigtig blevet tid til at lege med design igen. Det er desværre ikke kommet så meget til udtryk her på bloggen endnu, men der skal skam nok komme lidt mere detaljeret post omkring de forskellige projekter jeg går og laver her på stedet. Allerede nu har vi været igennem et hav af både spændende og udfordrende projekter. Så mine evner er helt sikkert blevet sat på prøve. Jeg føler dog det er gået godt og kan allerede mærke at jeg tør prøve nye ting af og komme væk fra den stil jeg ellers har. Jeg har opdaget nye metoder at lave flere ting på som jeg aldrig kunne have tænkt mig til hjemme i lille Lemvig. I skal dog ikke snydes for at se hvad det helt præcis er jeg går og laver her på stedet.

This slideshow requires JavaScript.

SSC 2013

Dagen har været i skatingens tegn. Løbehjul er bestemt en form for skating der er kommet for at blive! Jeg har i dag oplevet over 500 mennesker samlet i Roskilde for at skate. Det var en utrolig fed oplevelse.

For første gang nogensinde har jeg været til et skaterevent. SSC (Scandinavian Scooter Contest) 2013 i Roskilde har været en super fed oplevelse og er rigtig glad for at jeg kom afsted. Hele gildet startede kl 10, hvor folk kunne melde sig til selve eventet. Da jeg ikke er verdensmester på et løbehjul valgte jeg pænt bare at se på, men sikke en oplevelse. Først og fremmest var stemningen helt vildt god. Derudover var jeg imponeret over niveauet som de her 10-15 årige drenge har på et løbehjul. Så det er bestemt ikke sidste gang at jeg tager til sådan et event! Fik skudt et par billede i løbet af dagen, så dem synes jeg ikke i skulle snydes for.